Limebagt hvid fisk med kartoffelmos, gulerødder og svampe med ingefær og teriyakismør — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 43

Limebagt hvid fisk med kartoffelmos, gulerødder og svampe med ingefær og teriyakismør

⏱ 30-40 min.👥 2 personer561 kcal pr. portionFisk & skaldyr

Retten er på RetNemts menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Kartoffelmos
    Skræl kartoflerne, hvis du vil, og kog dem i 20–25 min. eller indtil de er møre.
  3. Gulerødder og svampe med ingefær
    Skræl og skær gulerod i stave. Del svampene i kvarte. Fordel gulerødder og svampe, ud over en bageplade med bagepapir og vend dem med ingefærblandingen. Krydr med lidt salt, og bag grøntsagerne i ovnen i ca. 8 min.
  4. Limebagt hvid fisk: Tag grøntsagerne ud af ovnen, bland dem godt på bagepladen. Læg fisken på bagepladen, sammen med grøntsagerne og krydr den med salt og peber. Riv skallen fra lime fint (kun det grønne) over. Sæt fisken og grøntsagerne tilbage i ovnen og bag videre ca. 10 min. til fisken flager ved et let tryk med fingeren.
  5. Teriyakismør
    Smelt smør i en lille gryde og rør teriyakisaucen i. Lad saucen simre, indtil resten af retten er færdig. Smag til med saft fra lime lige inden servering.
  6. Kartoffelmos, fortsat
    Hæld vandet fra kartoflerne, kom dem tilbage i gryden. Mos dem sammen med smør. Spæd med mælken, lidt ad gangen, indtil kartoffelmosen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber lige inden servering.
  7. Servering
    Servér limebagt fisk med kartoffelmos, grøntsager og teriyakismør.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

561kcal
38.4 gprotein
52 gkulhydrat
22.1 gfedt
0,6 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 43