Svinekoteletter med æblesalat og krydderkartofler — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 43

Svinekoteletter med æblesalat og krydderkartofler

⏱ 25-35 min.👥 2 personer578 kcal pr. portionSvinekødBørnevenlig

Den skønne smag af Provence går igen på både koteletterne og de ovnstegte kartofler. Serveret med en frisk æblesalat med gulerod og bladselleri.

Retten er på RetNemts menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Krydderkartofler
    Skær kartoflerne i halve og kom dem i en frysepose med begge krydderier (noget skal bruges senere), citronsaft, olie og lidt salt og peber. Bland godt rundt og fordel dem på bagepapir på en bageplade. Bag midt i ovnen ca. 20 min.
  3. Hvidløgsdressing: Pil og pres hvidløg. Bland det i yoghurten og kryd med salt og peber. Lad det trække indtil servering.
  4. Æblesalat
    Skyl salaten og lad den dryppe af. Skyl æble og bladselleri og skær i tynde skiver. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Bland salat, æble, gulerod og selleri i en skål. Dryp citronsaft over.
  5. Koteletter
    Dup kødet med køkkenrulle og krydr med timian/rosmarin, salt og peber. Varm lidt olie op på en pande ved høj varme. Brun koteletterne 1 min. på hver side, skru ned til medium varme og steg videre 2 min. på hver side. Kødet må gerne være let rosa indeni.
  6. Servér koteletter med krydderkartofler, æblesalat og hvidløgsdressing at dryppe over.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

578kcal
36.4 gprotein
46.4 gkulhydrat
27.4 gfedt
0,9 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 43