Ovnbagt kyllingebryst med couscoussalat, granatæble, rucola og urtedressing — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 42

Ovnbagt kyllingebryst med couscoussalat, granatæble, rucola og urtedressing

⏱ 25-35 min.👥 2 personer543 kcal pr. portionKylling & fjerkræKalorielet

Retten er på RetNemts menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Ovn
    Tænd ovnen og varm op til 200°C (varmluft).
  3. Ovnbagt kyllingebryst
    Krydr kyllingen med salt og peber. Varm en stegepande op ved høj varme med lidt olie. Steg kyllingen 2 min. på hver side til den er gylden. Læg kyllingen over i et ovnfast fad, og bag den i ovnen i 10-15 min. Bagetiden afhænger af størrelsen på kyllingebrystet (se tips). Skær kyllingebrysterne i skiver før servering.
  4. Couscoussalat
    Tilbered couscousen efter anvisningen på pakken, men kom persilladen i kogevandet. Pil rødløg og skær i både. Skær peberfrugt i grove tern. Bag grøntsagerne i fadet sammen med kyllingen i ovnen, når der er ca. 10 min. tilbage af kyllingens bagetid.
  5. Couscoussalat - fortsat
    Skyl og tør rucola. Skær toppen af granatæblet. Skær det derefter forsigtigt på langs og åbn det op. Hold granatæblet over en serveringsskål og bank, pluk granatæblekernerne ud. Bland de ovnbagte grøntsager, rucola, granatæblekerner, couscous og olivenolie sammen. Smag til med salt og peber.
  6. Servering
    Anret kyllingen oven på couscoussalaten og servér urtedressingen til.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

543kcal
46.3 gprotein
67.5 gkulhydrat
9.8 gfedt
0,7 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 42