Sprød fisk med broccoli-kartoffelmos og marinerede broccolitern — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 43

Sprød fisk med broccoli-kartoffelmos og marinerede broccolitern

⏱ 25-35 min.👥 2 personer471 kcal pr. portionFisk & skaldyrBørnevenligKalorielet

Herlig sprød fisk i en frakke af fennikelkrydret panering, dertil en grøn mos af kartoffel og broccoli. Lækker fisk for hele familien.

Retten er på RetNemts menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Kartofler og broccoli
    Skræl kartoflerne og skær i grove tern. Kog dem under låg i 20 min. i en gryde med vand, der lige dækker. Skyl og skær broccoli i store buketter. Gem stokken til senere. Kog buketterne med kartoflerne, når der er 8 min. tilbage.
  2. Marinerede broccolitern
    Skræl broccolistokken, fjern bunden og skær i mindre tern. Pil og pres hvidløg. Kom det i en skål og vend med eddike, lidt olivenolie, salt og peber.
  3. Sprød fisk
    Bland rasp med fennikel/peber mix og paprika i en dyb tallerken. Hæld æg i en anden tallerken og vend fisken heri. Vend nu fisken i rasp og klap dem let, så paneringen sidder bedre fast. Varm en stegepande op med en sjat olie. Steg fisken 3-4 min. på hver side ved mellemhøj varme.
  4. Broccoli-kartoffelmos
    Hæld vandet fra kartofler og broccoli, tilsæt olivenolie og mos/pisk godt sammen, evt. med elpisker. Smag til med salt og peber. Servér mosen med sprød fisk og de marinerede broccolitern.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

471kcal
40.3 gprotein
48.9 gkulhydrat
12.7 gfedt
0,4 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 43