Bibimbap på vildtkød med danmuji og spejlæg — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 42

Bibimbap på vildtkød med danmuji og spejlæg

⏱ 20-30 min.👥 2 personer665 kcal pr. portionKlar på 30 minVildt

Bibimbap med vildtkød og koreansk smagsoplevelse. Sesam, syltede radiser og æg fuldender retten.

Retten er på RetNemts menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Ris
    Kog jasminris som anvist på pakken.
  3. Danmuji (syltet kinaradise)
    Halvér kinaradisen og løg og skær i tynde skiver. Pisk vand, eddike, sukker, salt og chiliflager sammen i en skål. Vend radisen og løg i. Lad stå til servering.
  4. Tilbehør
    Skær gulerod i tynde strimler (eller riv den groft).
  5. Bibimbap-sauce
    Pisk spicy umami, sesamolie, soja, hvidvinseddike, revet ingefær, sukker og presset hvidløg sammen i en skål.
  6. Spejlæg
    Varm lidt olie op i en rummelig stegepande og steg æggene, så hviden bliver let sprød i kanten og blommen er løbende. Læg over på et fad og gem stegepanden.
  7. Vildtkød
    Varm rigeligt med olie og sesamolie op i den brugte stegepande på høj varme. Steg kødet hurtigt i portioner (hvis nødvendigt), så det får en fin farve. Krydr med salt og peber. Hæld ca. halvdelen af bibimbap-saucen over og lad det koge sammen ca. ½-1 min.
  8. Anret
    Fordel jasminris i dybe skåle. Læg vildtkødet, gulerod, babyspinat, bønnespirer og danmuji i pænt ovenpå. Top med et spejlæg og sesamfrø. Dryp lidt bibimbap-sauce over.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

665kcal
44.5 gprotein
86.9 gkulhydrat
15.4 gfedt
6,6 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 42