Japchae - Sojamarinerede nudler med grønt, sesamfrø og rejer — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 44

Japchae - Sojamarinerede nudler med grønt, sesamfrø og rejer

⏱ 30-40 min.👥 2 personer524 kcal pr. portionFisk & skaldyrKalorielet

En skøn koreansk nudelret, der kombinerer rejer, shiitake svampe, rød chili og sprøde grøntsager i en smagfuld symfoni.

Retten er på RetNemts menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Rist alle sesamfrøene på en varm, tør stegepande. Læg dem tilside på en tallerken, men gem panden.
  2. Kog nudler som anvist på pakken. Hæld vandet fra og skyl i koldt vand.
  3. Dressing
    Bland den ene del sesamfrø, sesamolie, soja, presset hvidløg, 1 spsk sukker og friskkværnet peber i en skål.
  4. Grønt
    Skræl gulerod. Skær gulerod, peberfrugt, forårsløg, pak choy og chili (undlad eller reducér mængden, hvis du ikke vil have det så stærkt) i strimler. Del svampene i mindre stykker.
  5. Varm panden op igen med 1 spsk olie. Svits gulerod, forårsløg og svampe ca. 5 min. Krydr med lidt salt. Kom det hele i en salatskål.
  6. Kom de drænede nudler i skålen sammen med peberfrugt og pak choy. Tilsæt dressingen og vend sammen.
  7. Hæld væden fra rejerne. Bland rejer og chili i nudelsalaten. Servér i dybe skåle og top med resten af sesamfrøene.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

524kcal
29.5 gprotein
63.1 gkulhydrat
17 gfedt
1,2 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 44