Ovnstegt kylling og bulgursalat med appelsin — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 46

Ovnstegt kylling og bulgursalat med appelsin

⏱ 20-30 min.👥 2 personer627 kcal pr. portionKylling & fjerkræProteinrigKlar på 30 min

Ovnstegte kyllingestykker i cremet sennepsmarinade serveret med en bulgursalat toppet med frisk appelsin, knas af ristede græskarkerner og sødt pift af soltørrede tranebær. En overraskende og dejlig måde at få nem hverdagsmad på.

Retten er på RetNemts menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Tænd ovnen og varm op til 220°C (varmluft).
  3. Ovnstegt kylling
    Læg kyllingen i et ovnfast fad. Bland sennep med yoghurt, lidt salt og peber og hæld det over kyllingen. Steg kyllingen i ovnen ca. 20 min.
  4. Bulgur og kål
    Kog bulgur som anvist på posen. Hæld evt. overskydende vand fra. Tilsæt kålmix til bulguren de sidste 3 min. af kogetiden og lad det koge med under låg.
  5. Grønt
    Skær skallen af appelsin, så det hvide skæres fra. Skær kødet i skiver på ca ½ cm. Pil og skær rødløg i tynde skiver.
  6. Dressing
    Pisk eddike med olivenolie, miso, vand og sukker. Hæld marinaden over grønten.
  7. Servering
    Rist kerner på en tør pande. Fordel bulgur og kål i et fad, top med appelsin og rødløg og drys med kerner og tranebær. Servér den sennepsbagte kylling med bulgursalat.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

627kcal
52.3 gprotein
64.6 gkulhydrat
17.7 gfedt
0,7 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 46