Pandestegt hvid fisk med baconsmør, gulerodspuré og ovnbagte grøntsager — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 46

Pandestegt hvid fisk med baconsmør, gulerodspuré og ovnbagte grøntsager

⏱ 25-35 min.👥 2 personer666 kcal pr. portionFisk & skaldyr

Retten er på RetNemts menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Ovn
    Tænd ovnen og varm op til 225°C (varmluft).
  3. Ovnbagte grøntsager
    Del broccoli i buketter, skræl og skær stokken i skiver. Skær kartofler i både. Fordel broccoli og kartofler på en bageplade med bagepapir og vend dem i lidt olie, salt og peber. Bag grøntsagerne midt i ovnen ca. 20–25 min. eller til de er møre.
  4. Gulerodspuré
    Kog en gryde letsaltet vand op. Skræl og skær gulerødder i lige store stykker og kog dem ca. 8–10 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra og lad gulerødderne dampe tørre i gryden. Blend gulerødderne og den angivne mængde smør til en glat puré med en stavblender, og smag til med salt og peber.
  5. Pandestegt hvid fisk
    Varm en stegepande op ved middelhøj varme og tilsæt lidt olie. Krydr fisken med salt og peber og steg den ca. 2–3 minutter på hver side, til den flager sig ved et let tryk med fingeren. Læg fisken over på en tallerken og lad den hvile til servering.
  6. Baconsmør
    Varm stegepanden fra forrige punkt op ved middelhøj varme og tilsæt lidt olie. Steg baconternene ca. 3–4 minutter. Rør smør i, når der er ét minut tilbage af stegetiden.
  7. Servering: Servér pandestegt fisk med baconsmør drysset over, gulerodspuré og ovnbagte grøntsager.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

666kcal
38.3 gprotein
42.6 gkulhydrat
38.1 gfedt
0,7 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 46