Sticky koreanske kyllingekødboller med pak choy og fuldkornsris — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 42

Sticky koreanske kyllingekødboller med pak choy og fuldkornsris

⏱ 25-35 min.👥 2 personer574 kcal pr. portionKylling & fjerkræ

Koreanske kødboller af kylling med gochujang, der bliver glaseret i soja.

Retten er på RetNemts menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Fuldkornsris
    Kog risene som anvist på posen.
  2. Kyllingekødboller
    Kom kødet i en skål og rør det med salt og peber til en sej konsistens. Kom herefter vand, mel og gochujang i (reducér mængden, hvis du ikke vil have det så stærkt) og rør det godt sammen. Varm en stegepande op til middelhøj varme med lidt olie. Form farsen til boller på størrelse med en femkrone. Start med at stege kødbollerne og lav næste step imens de steger.
  3. Sticky glace
    Pil hvidløg, skræl ingefær og hak begge fint. Kom det på panden til bollerne sammen med sesamfrø. Steg det hele 3-4 min. Rør sukker, soja, vand, balsamico og gochujang sammen. Kom saucen på panden og lad det koge ind i 1-2 min. til en tyk glace.
  4. Pak choy og løg
    Pil løg og skær i både. Skær bunden af pak choy og skær den hvide del i grove stykker. Skyl det sammen med det grønne. Varm en stegepande med lidt olie op til høj varme og steg løg ca. 1 min. Kom pak choy på, krydr med salt og peber og steg yderligere 1 min.
  5. Servér kødbollerne med ris til og kom grønstsagerne hen over.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

574kcal
39.9 gprotein
76.6 gkulhydrat
12 gfedt
0,8 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 42