Svinemørbrad med ovnbagte grøntsager, sorte ris og bearnaisesauce — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 44

Svinemørbrad med ovnbagte grøntsager, sorte ris og bearnaisesauce

⏱ 25-35 min.👥 2 personer767 kcal pr. portionSvinekød

Retten er på RetNemts menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Ovn
    Tænd ovnen og varm op til 220°C (varmluft).
  3. Ris
    Kog risene som anvist på posen.
  4. Ovnbagte grøntsager
    Skær gulerødder og rødbeder i jævnstore stykker. Skær rødløg i både. Børst svampe fri for jord og halvér dem. Hak hvidløg groft. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad og vend med lidt olie, salt, peber og plukket timian. Bland det hele godt og bag grøntsagerne i ovnen i 20-25 min. til de er møre.
  5. Helstegt svinemørbrad
    Krydr kødet med salt og peber. Varm en pande op til høj varme og kom lidt olie på. Brun kødet ca. 2 min. på hver side til det er gyldent. Læg kødet over i et ovnfast fad og steg det i ovnen i 15-18 min. (se tip). Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile 5-10 min., før du skærer det i skiver.
  6. Bearnaise
    Kom saucen i en lille gryde og varm op ved lav varme (max 60°C) under omrøring. Den kan også varmes i emballagen i en gryde med 60°C vand ca. 5 min.
  7. Servering
    Servér skiver af svinemørbrad med ovnbagte grøntsager, sorte ris og bearnaisesauce.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

767kcal
41.9 gprotein
61.7 gkulhydrat
39.2 gfedt
1,2 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 44