Opskrift fra Aarstiderne · uge 43

Kødboller i tomatsauce med grønne linser og gulerodssalat

⏱ 30 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til linser. Skyl linser og grønt.
  2. Grønne linser
    Kom linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Dræn vandet fra.
  3. Gulerodssalat
    Rib og hak grønkål mellemfint. Kom grønkål i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.
  4. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver.
  5. Vend gulerødder og grønkål med lidt olie og eddike, og krydr med peber og evt. mere salt.
  6. Kødboller i tomat
    Pres eller riv hvidløg fint, og hak løg. Riv squash groft. Form salsiccia-farsen til små kødboller.
  7. Varm en pande op med lidt olie, og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Vend kødbollerne undervejs, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af panden.
  8. Dryp lidt olie på panden, og sautér løg i 2-3 min. Tilsæt squash og hvidløg, og steg det med i 2-3 min. Tilsæt mosede tomater og kødbollerne, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. under låg. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud. Krydr med salt og peber.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 43