Opskrift fra Aarstiderne · uge 43

Provence-inspireret kylling med bagt grønt og salat med stegte pærer

⏱ 40 min.👥 4 personerKylling & fjerkræ

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt. Sæt vand over til kartofler.
  2. Bagt grønt
    Skær gulerødder i stykker på 4-5 cm, og halvér kartofler.
  3. Vend begge dele med oliven og lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og ca. halvdelen af middelhavskrydderiet, og bag det gyldent og mørt, 25-30 min.
  4. Klargøring af øvrigt grønt
    Snit imens salat groft. Skære pære i både, og fjern kernerne. Riv hvidløg fint.
  5. Bagt kylling
    Vend kylling med lidt olie og resten af middelhavskrydderiet i et ildfast fad. Krydr med salt, og bag kylling gylden og gennemstegt, 18-20 min.
  6. Salat med stegte pærer
    Varm imens en pande op, tilsæt olivenolie, og steg pærer på de to skæreflader ved middel varme, til de er gyldne og møre, 2-3 min. på hver side.
  7. Vend salat med stegte pærer, og smag til med olivenolie og lidt eddike – gerne balsamico.
  8. Vend bagte gulerødder og kartofler med fintrevet hvidløg, og bag videre 1-2 min.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 43