

Opskrift fra RetNemt · uge 41
Caldo verde suppe med kartofler, grønkål og linquica pølse
⏱ 20-30 min.👥 2 personer752 kcal pr. portionSvinekødKlar på 30 min
Caldo Verde er en klassisk portugisisk suppe, der er simpel, mættende og fyldt med smag. Den laves traditionelt med kartofler, løg, hvidløg og tyndt skåret grønkål eller palmekål. Suppen får ekstra smag fra olivenolie og skiver af Portugisisk pølse.
Retten er på RetNemts menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Linquica pølseSkær linquica pølserne i skiver på ca. 1 cm. Varm en gryde op med lidt olie. Steg linquica pølsen sprød 3-5 min. Tag dem op og gem olien i gryden.
- Caldo verde suppeSkræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Pil løg og hvidløg, hak groft og steg dem i gryden 1-2 min. Kom kartoflerne i og tilsæt også laurbærblad, bouillon og vand. Kog det hele ca. 15-20 min. til kartoflerne er møre. Fjern laurbærblad og blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber. Kom grønkål og linquica pølse i og kog videre i 3 min.
- SalatSkyl æble og bladselleri og skær i mindre tern. Kom det i en salatskål og bland med salatmix, eddike, olivenolie og lidt salt.
- Servér suppen i skåle med et dryp olivenolie over med salat til.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
752kcal
25.7 gprotein
60.8 gkulhydrat
45.1 gfedt
0,7 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




