

Opskrift fra RetNemt · uge 45
Dakkoshi - Kyllingespyd i salatblade med chilimayonaise og ingefærpickles
⏱ 35-45 min.👥 2 personer803 kcal pr. portionKylling & fjerkræProteinrig
En koreansk street food klassiker, her serveret i friske salatblade med ris, syrlige ingefærpickles og en cremet chilimayonnaise.
Retten er på RetNemts menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Tænd ovnen og varm op til 250°C (Varmluft). Læg grillspydene i blød i koldt vand.
- MarinadeSkræl ingefær og riv den ene del fint. Pil og pres hvidløg. Kom det i en skål og tilsæt sukker, soja, sesamolie og godt med friskkværnet peber. Skær kyllingen i stykker på ca. 2 cm, læg i skålen og vend rundt. Lad det marinere så længe som muligt.
- IngefærpicklesSkær ingefær i tynde skiver og kom i en kasserolle. Tilsæt vineddike, sukker, salt og vand og kog lagen op. Skær agurk og gulerod i tynde strimler. Kom strimlerne i lagen, vend godt rundt og lad det trække indtil servering.
- RisKog risene som anvist på posen.
- DakkoshiSkær den hvide del af forårsløgene i ca. 2 cm stykker og den grønne del i tynde strimler. Sæt skiftevis kylling og forårsløgstykker på spyd og læg dem på en bageplade med bagepapir. Steg i ovnen ca. 10 min. til kyllingen er gennemstegt og har fået fin farve.
- Ristede sesamfrøVarm en tør stegepande op til middel høj varme og rist sesamfrøene ca. 2 min. til de har fået en nøddebrun farve.
- ServeringPluk salatblade af, skyl og tør dem. Fyld salatblade med ris og ingefærpickles og top med chilimayonaise og et drys grønt forårsløg. Servér dakkoshi med sesamfrø til.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
803kcal
48.1 gprotein
73.8 gkulhydrat
35 gfedt
0,8 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




