

Opskrift fra RetNemt · uge 45
Donburi med ponzubagt laks, ingefærsyltet agurk og avocado
⏱ 25-35 min.👥 2 personer946 kcal pr. portionFisk & skaldyr
Med marinerede ris, avocado og ingefærsyltet agurk
Retten er på RetNemts menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Tænd ovnen og varm op til 125°C (Varmluft).
- Marinerede ris: Læg risene i koldt vand i 5 min. Dræn dem, kom i en gryde med 2¼ dl vand og bring i kog. Lad det simre under låg i 10-12 min. til der ikke er mere væske. Bland hvidvinseddike (resten skal bruges senere), sukker og lidt salt sammen. Bland forsigtigt marinaden med risene og sæt til side.
- Ingefærsyltet agurk: Skræl ingefær og hak det fint. Bland det med hvidvinseddike, 1 spsk sukker og 1 spsk vand i en skål. Skær agurk i tynde skiver, gerne på en mandolin. Kom dem i skålen og lad det trække.
- Soja-aioli: Kom aioli i en lille skål og smag til med soja.
- Ponzubagt laks: Læg laksen i et smurt ovnfast fad og kom ponzu-saucen over. Bag den i ovnen 10-12 min.
- Tilbehør: Snit rødkål fint, gerne på en mandolin. Læg det gerne i isvand, hvis du har tid. Del avocadoen, brug en ske til at skrabe kødet ud og skær det i tern.
- Donburi: Fordel marineret ris i portionsskåle og kom syltet agurk, bagt laks, rødkål og avocadotern ovenpå. Top med aioli, drys med sesamfrø og servér.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
946kcal
36.9 gprotein
83.5 gkulhydrat
51.6 gfedt
1 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




