Hvid fisk med sennepslåg, rødbedesalat og brød — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 42

Hvid fisk med sennepslåg, rødbedesalat og brød

⏱ 30-40 min.👥 2 personer593 kcal pr. portionFisk & skaldyr

Sennep og rødbeder klæder fisken rigtig godt, her får du denne lækre fisk i en nem og smagfuld udgave med sennepslåg i ovnen, og en skøn salat med rødbeder. Serveres med lunt brød.

Retten er på RetNemts menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Rødbeder
    Kog rødbederne i letsaltet vand, der lige dækker i ca. 25 min. alt efter størrelse. Stik i dem med en lille kniv for at mærke om de er møre.
  3. Hvid fisk
    Smør et ovnfast fad med olie og læg fisken i fadet. Rør sennep og creme fraiche sammen, smag til med salt og peber og fordel blandingen over fisken. Bag fisken i ovnen ca. 15-20 min.
  4. Rucola og dressing
    Skyl rucola. Bland hvidvinseddike, olivenolie, salt og peber til en dressing.
  5. Brød
    Lun brødet med i ovnen de sidste 5 min.
  6. Rødbeder, fortsættelse
    Hæld vandet fra rødbederne og skyl i koldt vand. Fjern skrællen med en kniv (den smutter nemt af), skær i ½ cm tykke skiver og fordel i et fad. Vend med dressing og rucola.
  7. Servér fisken med rødbedesalat og lunt brød.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

593kcal
40 gprotein
54.8 gkulhydrat
23.7 gfedt
0,5 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 42