Kofta med grøn bulgur og grøn dip — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 41

Kofta med grøn bulgur og grøn dip

⏱ 25-35 min.👥 2 personer543 kcal pr. portionOksekødKalorielet

Krydret kofta af oksekød med varme krydderier fra Mellemøsten tilsat frisk pift af mynte serveret med en fyldig grøn tabouleh og ærtedip.

Retten er på RetNemts menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Kofta fars: Rør kødet med lidt salt. Skyl, tør og hak mynte og persille. Bland kødet med halvdelen af krydderurterne (gem resterne til senere), Ras el hanout, mel og lidt peber. Rør godt og lad det hvile 5 min.
  2. Bulgur: Kog bulgur som anvist på pakken med bouillon.
  3. Kofta: Form farsen til ca. 5 små kødboller pr. person og steg dem i olie ved jævn varme ca. 8 min. Ryst jævnligt panden, så de forbliver runde.
  4. Grøn bulgur: Skold slikærterne i kogende vand og skyl i koldt vand lige bagefter. Skær halvdelen i 1 cm stykker (resten skal bruges til ærtedippen). Skyl agurk og skær den i små tern. Bland slikærter, agurk, resten mynte og persille med bulgur. Vend det med hvidvinseddike og olivenolie og smag til med salt og peber.
  5. Slikærte dip
    Blend yoghurt med resten af slikærterne med en stavblender. Smag cremen til med lidt Ras el hanout, salt og peber.
  6. Servér ærtedippen til kofta sammen med grøn bulgur.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

543kcal
42.8 gprotein
44.3 gkulhydrat
21.6 gfedt
5,2 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 41