Köfte med tabouleh og tahindip — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 42

Köfte med tabouleh og tahindip

⏱ 25-35 min.👥 2 personer760 kcal pr. portionOksekødBørnevenlig

Dejlige oksekødsdeller med mild krydring af ras el hanout og hvidløg, som de fleste børn kan lide. Serveret med frisk tabouleh og cremet tahindip (tahin er en sesampasta).

Retten er på RetNemts menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft)
  2. Köfte: Pil og hak løg fint. Skyl og hak persille. Bland kødet med presset hvidløg, ras el hanout, persille (gem lidt til drys), halvdelen af det hakkede løg, salt og peber. Form 2 aflange frikadeller pr. person. Læg de på bagepapir på en bageplade og bag i ovnen ca. 12 min.
  3. Bulgur
    Kog bulgur i 2 dl letsaltet vand under låg i 12 min. Løsn det med en gaffel, når det er kogt færdig.
  4. Tahindip
    Bland yoghurt og tahin i en skål. Smag til med ½ spsk citronsaft, ½ tsk sukker, salt og peber.
  5. Tabuleh
    Skyl agurk og tomat og skær i små tern. Bland 1 spsk citronsaft og 1 spsk olie med tomat, agurk og resten af det hakkede løg. Smag til med salt og peber. Vend bulgur i grøntsagerne.
  6. Drys köfte med persille og nødder og servér med tabouleh og tahindip.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

760kcal
47.9 gprotein
49.8 gkulhydrat
41.1 gfedt
5,3 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 42