Pulled pork al sugo med kartoffelpuré og gremolata — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 45

Pulled pork al sugo med kartoffelpuré og gremolata

⏱ 30-40 min.👥 2 personer658 kcal pr. portionSvinekød

Retten er på RetNemts menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Læs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
  2. Kartoffelpuré: Skræl kartofler og kog dem møre i letsaltet vand ca. 20 min.
  3. Pulled pork al sugo
    Skær gulerod og bladselleri i små tern. Pil løg og hvidløg og hak fint. Hæld væsken fra pulled pork og gem skyen. Skær pulled pork i grove stykker på ca. 3 x 3 cm.
  4. Pulled pork al sugo
    - fortsat: Varm olivenolie op i en stegegryde. Sautér gulerødder, bladselleri, løg og hvidløg ved middel varme i ca. 3 min. Tilsæt tomatpuré og vend det rundt. Tilsæt tomatsauce, skyen fra pulled pork, vand, oksebouillon og salt. Lad det simre i ca. 10 min. Tilsæt pulled pork og lad det koge sammen i ca. 3 min. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  5. Gremolata
    Pil hvidløg. Riv det yderste af citronskallen og hvidløget fint. Bland hvidløg, citronskal, citronsaft, olivenolie og salt i en skål. Hak persille fint og vend den i dressingen. Skær resten af citronen i både til servering.
  6. Kartoffelpuré - fortsat
    Varm mælk og smør i en gryde. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med en elpisker eller kartoffelmoser. Tilsæt mælkeblandingen og pisk til en puré. Smag til med lidt salt.
  7. Servering
    Anret kødet med kartoffelpuré på tallerkener. Dryp gremolata over og servér med rucola og citronbåde.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

658kcal
39.9 gprotein
66 gkulhydrat
26.1 gfedt
1 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 45