

Italienske hakkebøffer med zucchini og fregola
Fregola er små pastakugler fra Sardinien, og de suger den cremede sauce til sig, uden at miste deres gode bid. Her serverer jeg dem med italiensk krydrede hakkebøffer, gylden zucchini, søde tomater, salvie og parmesan. Ristede hasselnødder og sprødt hvidløg kommer på til sidst, og giver den kontrast, der gør retten ekstra god.
Retten er på Skagenfoods menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →
Sådan gør du
- Estimeret tidsforbrugCa. 35 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig Forberedelse: 10 min. Fregola og hakkebøffer: 15 min. Grøntsager og samling: 10 min. Lad os starte med: Find alle ingredienser og redskaber frem. Skyl zucchini, tomater og salvie. Vask hænder og redskaber efter håndtering af råt kød og grøntsager. Forberedelse Skær zucchini i mundrette tern. Vend dem med lidt fint salt, og lad dem trække i en sigte i 10-15 min. Pil hvidløg, og skær det i tynde skiver. Pluk salviebladene af stilkene. Gem stilkene til stegningen af bøfferne. Halvér eller kvartér tomaterne afhængigt af størrelsen. Riv parmesanen fint. Ristede hasselnødder Rist hasselnødderne på en tør pande ved middel varme, til de er gyldne og dufter nøddeagtigt. Hak dem groft, og drys med lidt fint salt. Gem dem til anretningen. Fregola Kog pasta i rigeligt, godt saltet vand i 7-9 min., til den er mør med godt bid. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten fra. Lad fregolaen dryppe godt af, mens grøntsager og bøffer færdiggøres. Italienske hakkebøffer Form kødet til 1 hakkebøf på ca. 1½ cm i højden pr. pers. Krydr bøfferne på begge sider med halvdelen af krydderiblandingen, lidt salt og friskkværnet sort peber. Varm olivenolie og en klat smør op på en stor pande ved middelhøj varme. Steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side, til de har en flot stegeskorpe, og stadig mangler ganske lidt i at være gennemstegte. Kom hvidløgsskiverne, salviestilkene og en ekstra klat smør på panden. Lad smørret bruse op, og steg videre kort, til hvidløget er gyldent og sprødt. Pas på, at det ikke bliver mørkt og bittert. Tag bøffer og hvidløg af panden, og hold dem lune på en tallerken. Kassér salviestilkene, men behold fedtstoffet på panden. Zucchini og tomater Dup den saltede zucchini grundigt tør med køkkenrulle. Varm panden op igen, og tilsæt lidt ekstra olivenolie, hvis den virker tør. Steg zucchini ved god varme, gerne ad to omgange, så den får gylden stegeskorpe, i stedet for at koge. Tilsæt resten af krydderiblandingen og halvdelen af salviebladene. Vend tomaterne i, og steg videre i 1-2 min., så de bliver varme og saftige, uden at falde helt sammen. Krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber. Cremet fregola Kom den kogte fregola på panden til zucchini og tomater. Tilsæt creme fraiche og halvdelen af parmesanen. Vend det hele grundigt sammen ved middel varme. Tilsæt lidt af kogevandet fra fregolaen ad gangen, til konsistensen ender blød, saftig og let cremet, lidt som en risotto. Læg hakkebøfferne tilbage på panden, og lad dem varme færdige i fregolaen i et par minutter. Smag retten til med salt og friskkværnet sort peber. Anretning Fordel den cremede fregola med zucchini og tomater i dybe tallerkener. Læg hakkebøfferne ovenpå eller ved siden af. Fordel det sprøde hvidløg, de ristede hasselnødder og resten af salviebladene over retten. Riv eller drys resten af parmesanen over lige før servering. Huskokkens fif til ekstra smag Salt zucchini kort, og dup den grundigt tør. Så får den langt lettere en gylden stegeskorpe. Steg bøffer og zucchini ad flere omgange, hvis panden er lille. For mange råvarer på én gang sænker varmen, og giver et mere kogt resultat. Hold godt øje med hvidløget. Det skal være nøddegyldent og sprødt, men aldrig mørkebrunt. Brug kogevandet aktivt, når retten samles. Det gør saucen blank, og får den til at lægge sig tæt omkring fregolaen. Gem hasselnødderne til anretningen, så de beholder deres knas. Huskokkens fif til rester Rester kan lunes nænsomt på en pande med en lille smule vand, så fregolaen igen bliver saftig. Hakkebøfferne smager også godt kolde i en sandwich, eller skåret i skiver til frokost. Gem gerne hasselnødder og salvie for sig, hvis du ved, der bliver rester. OBS. billedet er taget med orzopasta - du modtager dog fregola i stedet.
Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




