Opskrift fra Aarstiderne · uge 43

Lune pitaer med shawarma-style oksekød serveret med frisk grønt og hvidløgsyoghurt

⏱ 30 min.👥 3 personerOksekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.
  2. Shawarma-oksekød del 1
    Rør oksekød med shawarma-krydderi, og læg farsen mellem to stykker bagepapir. Rul den flad med en kagerulle, rul sammen til en "roulade", og læg pakken på en bageplade.
  3. Bag farsen gylden og gennemstegt, 20-25 min.
  4. Klargøring af grønt
    Skær imens agurk i små tern. Snit salat groft. Skær RAF-tomat i mindre tern. Skær rødløg i tynde både.
  5. Syltede rødløg og hvidløgsyoghurt
    Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.
  6. Smag imens yoghurt til med salt og fintrevet hvidløg.
  7. Pita og shawarmakød del 2
    Lun pitaer i ovnen, 7-8 min.
  8. Rul shawarmapakken ud, og tag kødet ud af bagepapiret. Bryd eller skær det i strimler.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 43