Opskrift fra Aarstiderne · uge 41

Mignon af gris med estragon-gulerødder, kål og kartofler i artiskoktapenade

⏱ 30 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
  2. Kogte kartofler
    Halvér kartofler. Kog dem møre i gavmildt saltet vand, ca. 10 min. (alt efter størrelse). Gem ca. 1 dl af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.
  3. Klargøring af grøntsager og kød
    Skræl eller skrub gulerødder. Skær dem i ca. 2 cm store stykker, hvor du skiftevis skærer dem over på skrå i en vinkel på 45 grader og lige over. Pluk estragon, og snit den let.
  4. Skær palmekål i stykker på 3-4 cm. (1p: Snit spidskål groft). Halvér citron.
  5. Skær kødet i skiver på 2 cm.
  6. Estragon-gulerødder
    Varm en (sautér-)gryde op med lidt olie. Sautér gulerødder i 3-4 min, og krydr med lidt salt. Vend estragon med gulerødderne lige inden servering.
  7. Mignon og kål
    Varm en pande op med lidt olie, og steg kødet gyldenbrunt, ca. 2 min. på hver side. Krydr imens med peber og lidt salt. Tag kødet af panden.
  8. Dryp lidt olie på panden, og steg kål i ca. 3 min. Krydr med lidt salt.
  9. Kartofler i artiskoktapenade
    Vend kartoflerne med artiskoktapenade, og spæd evt. til med lidt af kogevandet. Smag til med peber, lidt citronsaft og evt. salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 41