Opskrift fra Aarstiderne · uge 41

Pasta i syrlig harissa-sauce med grønne oliven serveret med salat af stegte pærer

⏱ 35 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
  2. Pasta
    Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
  3. Syrlig harissa-sauce
    Skær squash i tern. Skær hvidløg i tynde skiver. Pluk basilikum, og gem stilkene. Skræl et par flager citronskal af citronen med en tyndskræller.
  4. Varm en gryde op. Tilsæt olie, og sautér squash, basilikumstilke, citronskal og hvidløg i 2-3 min.
  5. Tilsæt harissa-krydderi, og steg i 1 min. Tilsæt oliven, tomatsauce og ½-1 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, og saucen er kogt lidt ind, 7-8 min. Smag til med salt, peber og masser af citronsaft inden servering.
  6. Salat med stegte pærer
    Skær pære i kvarte. Snit salat groft.
  7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pærer brunede på skærefladerne, 3-4 min.
  8. Vend lune pærer med salat og basilikumblade, og smag til med olivenolie og salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 41