Mezze maniche med palmekål, svampe og bacon — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 40

Mezze maniche med palmekål, svampe og bacon

⏱ 15-20 min.👥 2 personer804 kcal pr. portionSvinekødKlar på 20 min

Pasta i cremet sauce med svampe og chili. Masser af smag og grønt. Palmekål, også kendt som sortkål eller cavolo nero, er en italiensk kålsort med mørkegrønne blade og en let bitter smag. Den er rig på vitaminerne A, C og K samt antioxidanter

Retten er på RetNemts menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Mezze maniche
    Sæt pastaen over i letsaltet vand og kog 8-12 min. efter hvor al dente du ønsker den.
  2. Palmekål og grønt
    Skær det groveste af stokken og skyl kålen. Skær bladene i tykke strimler. Pil skalotteløg og hvidløg og skær begge i tynde skiver. Skyl champignon og snit i kvarte. Fjern kernerne fra chilien og hak den fint (undlad eller reducér mængden, hvis du ikke vil have det så stærkt).
  3. Bacon
    Varm en stor stegepande op med lidt olie. Steg bacon ved høj varme i 2 min. Kom champignon på og steg videre i 2 min. Tilsæt nu palmekål, hvidløg, skalotteløg og chili. Steg yderligere ca. 1 min. Kom creme fraiche på og sluk for varmen.
  4. Servering
    Hæld vandet fra pastaen, men gem lidt. Tænd for panden igen, kom pastaen på og tilsæt et par spsk pastavand. Vend det hele grundigt sammen. Servér i dybe tallerkener og drys revet ost over.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

804kcal
37.1 gprotein
85.9 gkulhydrat
34.7 gfedt
0,8 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 40