

Opskrift fra RetNemt · uge 40
Stegt fisk med brunet sojasmør og pak choy
⏱ 20-30 min.👥 2 personer576 kcal pr. portionFisk & skaldyrKlar på 30 min
Pak choy, også kaldet bok choy, er en asiatisk grøntsag med sprøde, hvide stilke og grønne blade. Mild i smagen og rig på vitaminer, bruges den i wok, supper eller dampet.
Retten er på RetNemts menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- RisKog risene som anvist på posen.
- Ristede sesamfrøVarm en tør stegepande op til høj varme. Rist sesamfrøene ca. 2 min. og vend dem hyppigt, så de ikke brænder på. Læg dem til side på en tallerken og gem stegepanden.
- Pak choySkyl og skær pak choy i mindre stykker. Pil skalotteløg og skær i strimler på langs. Kom lidt olie på panden og varm op til høj varme. Svits pak choy og skalotteløg ca. 2 min. Skyl imens babyspinat og vend den i. Smag til med lidt salt og chiliflager efter behag (undlad eller reducér mængden, hvis du ikke vil have det så stærkt). Kom det over på en tallerken og gem stegepanden.
- Brunet sojasmørVarm en lille kasserolle op til middelhøj varme. Kom smør i og lad det brune. Sluk for varmen, når smøret er bruset af. Tilsæt soja og rør rundt.
- Stegt hvid fiskKrydr fisken med salt. Smelt lidt smør på den brugte stegepande. Steg fisken ca. 3-4 min. på hver side til den har fået lidt farve og flager, når man trykker let på den.
- Servér den stegt sej med brunet sojasmør, pak choy og ris. Top med ristede sesamfrø.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
576kcal
39.8 gprotein
57.5 gkulhydrat
20.8 gfedt
0,7 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




