Jordskokkesuppe med bagt lange og stegte marksvampe — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 43

Jordskokkesuppe med bagt lange og stegte marksvampe

⏱ 45 minutter👥 2 personerFisk & skaldyrSuppe

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 43. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Estragon-citronolie
    Tænd ovnen på 175 grader. Blend estragon med hakket hvidløg (brug halvdelen her), lidt citronskal, salt, peber og 1-2 dl. af din bedste olivenolie. Blend, til du opnår en flot grøn homogen masse.
  3. Jordskokkesuppe
    Skræl kartofler og jordskokker, skær dem i mindre stykker, og skyl dem grundigt. Hak løg og det sidste hvidløg fint, og sautér begge dele i en gryde i lidt olie, uden at det tager farve. Tilsæt jordskokker og kartofler, og krydr med salt og peber. Dæk med vand, og tilsæt evt en bouillonterning, hvis du har det. Lad suppen simre i 15-20 min. Kom fløde på, kog op, og sluk med det samme, det koger. Purér suppen i en blender eller med en stavblender, og kør den evt. igennem en sigte.  Kog suppen op igen, og justér evt. konsistensen med lidt vand. Smag suppen til med lidt citronsaft samt salt og sort peber.
  4. Ristede svampe
    Rens svampene, og del dem i mindre stykker. Rist dem på en varm pande i lidt olie og smør, og krydr dem med salt og peber. Kom til sidst et par skefulde estragon-citronolie på svampene, og vend rundt.
  5. Fisk
    Del fisken i portionsstykker, og vend dem med lidt fint salt på begge sider. Kom dem i et ildfast fad smurt med lidt olie, dryp lidt estragon-citronolie over, og krydr med salt og peber. Bag fisken i den varme ovn i ca. 8-12 min.
  6. Anretning
    Som vist på billedet. Anret de stegte svampe over fisken, og dryp med det sidste estragon-citronolie.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 19. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 43