Kyllingebryst og pasta med tomatsauce, basilikum og melonsalat — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 39

Kyllingebryst og pasta med tomatsauce, basilikum og melonsalat

30 minutter👥 2 personerKylling & fjerkræBørnevenligePastaretter

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Pasta, kylling og sauce
    1. Kog pasta i gavmildt saltet vand (det skal være salt som Vesterhavet) i ca. 10 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem det til senere.  2. Steg kyllingebrysterne gyldne og gennemstegte i olivenolie på en varm pande i ca. 5-7 min. på hver side. Krydr med salt og peber.  3. Pil hvidløg, og snit dem fint. Sautér hvidløg og basilikum (med stilke) i rigeligt olivenolie i en dyb pande (gem lidt basilikum til servering). Tilsæt hakkede tomater, krydr med salt, peber og et nip sukker, og lad saucen simre.
  3. Salat og pasta
    4. Flæk melonen, skrab kernerne ud med en ske, og skær melonkødet i tern.  5. Pluk salat, anret den med melon, krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike.  6. Vend den kogte pasta i saucen sammen med 1/2-1 dl kogevand (måske mere), lad den simre med i et par minutter, og smag til med salt og peber.
  4. Anretning
    7. Anret kylling, pasta med tomatsauce, lidt basilikum og revet parmesan i dybe tallerkener, og servér med salat til.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 39