Opskrift fra Aarstiderne · uge 36

Koteletter, pasta og tomat-bønnesauce med oregano serveret med majskolbe og spinatsalat med kerner

30 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
  2. Tomat-bønnesauce
    Hak løg. Skær tomater i tern a ca. 2 cm. Hak hvidløg fint. Pluk oregano.
  3. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løg i 3-4 min., uden at de tager farve. Tilsæt hvidløg og tomat, og kog sagte i 3-4 min.
  4. Tilsæt hvide bønner og oregano. Kog forsigtigt saucen igennem, og smag til med salt og peber. Spæd evt. til med lidt kogevand fra pastaen lige inden servering, hvis saucen savner væde.
  5. Pasta og majs
    Træk yderblade af majskolbe, og del kolben på midten. Kog majskolberne 4-5 min. i en stor gryde letsaltet vand, som du også skal koge pastaen i. Tag majskolber op af vandet, læg dem i en skål, og hold dem varme under et viskestykke.
  6. Kog pastaen i vandet, til den er al dente, ca. 10 min.
  7. Kotelet og kerner
    Rist imens solsikkekernerne på en tør pande i 3-4 min., til de dufter. Tag dem af panden.
  8. Dryp lidt olie på panden, og steg kotelet ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber
  9. Spinatsalat
    Vend spinat med lidt olie og eddike i en skål. Smag til med salt og peber, og drys med ristede solsikkekerner.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 36