Opskrift fra Aarstiderne · uge 41
Kuller bagt med kartofler og rosenkål serveret med majskolbe og selleriremoulade
⏱ 35 min.👥 2 personerFisk & skaldyr
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til majs og selleri. Skyl alt grønt.
- Ovnbagt kuller, kartofler og rosenkålSkær kartofler i kvarte, og halvér rosenkål. Vend det hele med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt salt, og bag dem gyldne og møre, ca. 25 min.
- Smør et ovnfast fad med lidt olie. Læg fisken i fadet, dryp med lidt olie, og krydr med peber og en smule salt. Kom fadet i ovnen, når kartofler og rosenkål har bagt i ca. 15 min., og bag fisken i ca. 8 min.
- SelleriremouladeKog lidt vand op i en gryde. Tilsæt en smule salt, og kog selleri fra bægeret i 2 min. Dræn kogevandet fra, og køl selleri af under koldt vand. Lad den efterfølgende dryppe godt af i en sigte.
- Hak persille fint. Rør mayonnaise med 1-2 tsk. sennep i en skål. Vend selleri og persille i mayonnaisen, og smag til med salt, peber og evt. mere sennep.
- MajskolbeTræk yderblade af majskolbe, og del evt. kolben på midten. Kom majsene i en gryde (brug den fra selleri), og dæk akkurat med kogende vand. Tilsæt salt, og kog dem i 4-5 min. Dræn vandet fra.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.