Albóndigas con patatas bravas – Kødboller i tomatsauce med ovnbagte kartofler og grøn salat — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 39

Albóndigas con patatas bravas – Kødboller i tomatsauce med ovnbagte kartofler og grøn salat

30-40 min.👥 2 personer1026 kcal pr. portionSvinekødProteinrig

To klassiske spanske tapasretter i én. Her får du chorizo-kødboller i en fyldig tomatsauce, med sprøde kartoffelstykker og hvidløgsdressing.

Retten er på RetNemts menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Patatas bravas - Paprikakartofler
    Skær kartoflerne i lige store stykker. Læg dem på en bageplade med bagepapir og vend i lidt olie. Steg kartoflerne i ovnen ca. 25 min. til de er møre. Bland oregano, paprika og salt og krydr kartoflerne med krydderiblandingen ved servering.
  3. Albóndigas - Spanke kødboller
    : Hak chorizo fint. Bland æg med panko i en skål. Tilsæt hakkekød og chorizo og ælt det grundigt med hænderne. Fugt hænderne med lidt vand og form dejen til ca. 5 små kødboller pr. person. Varm en stor stege/sautépande op ved middelhøj varme og tilsæt lidt olie. Steg kødbollerne på alle sider ca. 3 min. ialt til de har en jævn stegeskorpe. Læg kødbollerne til side.
  4. Tomatsauce
    Hak hvidløg og rødløg fint. Skær peberfrugt i små tern. Tilsæt lidt mere olie på stegepanden og steg grøntsagerne 2-3 min. ved middelhøj varme til løgene er blanke. Tilføj tomat og bouillon og bring i kog. Kom kødboller i og lad saucen simre ca. 10 min. til kødbollerne er gennemstegte. Smag til med salt og peber.
  5. Grøn salat
    Skær resten af rødløg i tynde skiver og kom i en salatskål. Pres citronsaft over, bland med olivenolie og lad løget marinere indtil servering. Kom salat og oliven i lige inden servering og top med croutoner.
  6. Kom kartoflerne på et fad og dryp aioli over. Servér sammen med albóndigas i tomatsauce og grøn salat.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

1026kcal
49.7 gprotein
75.4 gkulhydrat
58.5 gfedt
3,2 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 39