Massaman grøntsagscurry med ris og stegt broccoli — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 39

Massaman grøntsagscurry med ris og stegt broccoli

25-35 min.👥 2 personer679 kcal pr. portionVegetar

Retten er på RetNemts menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forberedelse
    Pil og skær løg i tynde skiver. Skyl, rens og skær peberfrugt i grove stykker. Skræl og skær gulerod i tern. Del lime i to.
  2. Ris
    Kog risene som anvist på posen.
  3. Grøntsagscurry
    : Varm lidt olie op i en wok eller gryde ved middel varme. Steg løgene et par min. til de er blanke. Tilsæt peberfrugt, gulerod og massaman paste efter smag (Pas på, den er lidt stærk) og steg videre i 3-4 min. Tilføj kokoscreme, vand og bouillon, kog op og lad curryen småkoge på lav varme i 8-10 min. Smag til med limesaft, soja, 1-2 tsk sukker og evt. mere karrypaste. Kom lidt vand i, hvis saucen bliver for tyk.
  4. Stegt broccoli
    Skyl broccoli og skær i mindre buketter TIP: Brug gerne stokken på broccolien også. Varm lidt olie op på en stegepande til middelhøj varme. Steg broccoli i 3-4 min. Tilsæt 1-2 spsk smør, når der er 1 min. tilbage af stegetiden. Krydr med lidt salt og peber.
  5. Anret
    Skyl og hak koriander groft. Fordel ris i portionsskåle, kom grøntsagscurry på og top med stegt broccoli, hakkede peanuts og koriander. Servér yoghurt ved siden af.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

679kcal
20.3 gprotein
77.7 gkulhydrat
31.9 gfedt
0,7 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 39