Fiskenuggets med tomatdip, edamame og kålsalat med blomme — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 39

Fiskenuggets med tomatdip, edamame og kålsalat med blomme

30 minutter👥 2 personerFisk & skaldyrHurtige fiskeretterBørnevenlige

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Ris og tomatdip
    1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra. 2. Skær tomaterne i små tern, rør dem med tomatrelish, og smag evt. til med en smule eddike og sukker.
  3. Fiske nuggets og grønt
    3. Skær fisken i grove klodser. Fyld mel, rasp og æg i hver sin dybe tallerken, og pisk æggene med en gaffel og evt. lidt koldt vand.  4. Varm rigeligt olie op i en dyb pande. Vend fisken i mel, æg og rasp, og steg den gylden i olie i ca. 3-4 min. i alt. Krydr med salt, og afdryp den på en rist. 4. Kog vand op til edamame, og damp dem i 1-2 min. Sigt vandet fra, og anret dem med flagesalt i en skål.  5. Snit kål, skær blommer i både, og hak peanuts. Vend det hele med lidt olivenolie, lys eddike og sukker.
  4. Anretning
    6. Anret ris med fiskenuggets, tomatdip og salat, og servér med edamame som snack.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 39