Heat: Kødboller i romescosauce med perlespelt — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 44

Heat: Kødboller i romescosauce med perlespelt

⏱ 15 minutter👥 2 personerOkse & gris

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Spinat
    Rib spinaten, skyl den i to hold koldt vand, og slyng den tør i en salatslynge.
  3. Spelt med spinat
    Kog spelt i rigeligt saltet vand i 10-12 min., og lad dem dryppe af i en sigte. Kom en generøs klump smør og tilsvarende mængde olivenolie i en bred tykbundet gryde. Hak løg og hvidløg, og sautér dem, så de bliver bløde og godt brune uden at branke. Krydr med salt og freekeh-krydderimix. Tilsæt spinat, og tilsæt de kogte korn, når spinaten er faldet sammen. Vend rundt, og smag til med salt og peber.
  4. Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder
    Mikrobølgeovn: Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn: Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W Fif: Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt. Bemærk: Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen. VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn! Gryde: Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.
  5. Anretning
    Som vist på billedet.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 44