Pasta med gris, tomat, oregano og parmesan — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 45

Pasta med gris, tomat, oregano og parmesan

⏱ 30 minutter👥 2 personerSvinekødHurtige kødretterBørnevenlige

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Sauce
    1. Sæt vand over til pasta, og salt det gavmildt.  2. Skær squash og gulerødder i små tern (eller riv begge dele groft), og hak hvidløg. Sautér grøntsagerne i rigeligt olivenolie i en dyb pande i ca. 4 min., til de er mørnet. Krydr med peber og lidt salt.  3. Kom kødet på, og steg det i ca. 5-7 min., til det er gennemstegt og gyldent. Tilsæt lidt oregano (gem lidt til servering) og hakkede tomater, og kog saucen igennem.
  3. Pasta
    4. Kog pasta i ca. 10 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, og gem det til senere.  5. Vend den kogte pasta i saucen, spæd med kogevand efter behov, og lad det hele simre sammen i 2-4 min. Smag til med salt og peber. 6. Skær peberfrugten i strimler til snack.
  4. Anretning
    7. Anret pasta i dybe tallerkener, og top med revet parmesan og lidt frisk oregano. Servér straks, og spis peberfrugt til som snack.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 45