Stegt laks i syrlig salat med grønne ærter og bagte kartofler — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 45

Stegt laks i syrlig salat med grønne ærter og bagte kartofler

⏱ 30 minutter👥 2 personer598 kcal pr. portionFisk & skaldyrSlankemad

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Bag kartoflerne
    Forvarm ovnen til 200 grader varmluft, og dæk en bageplade med bagepapir. Skær kartoflerne i stave, vend dem i 1 tsk. olie pr. pers., og krydr med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., til de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten.
  3. Kog ærterne
    Kom ærterne i en skål og dæk med kogende vand i 1 min. Lad dem køle af i en sigte.
  4. Rist solsikkekernerne
    Rist solsikkekernerne på en tør pande over middel varme, til de er gyldenbrune.
  5. Rør dressingen
    Bland mayonnaise med citronsaft, salt og peber.
  6. Steg fisken
    Varm en pande op ved høj varme, og tilsæt 1 tsk. olie pr. pers., når panden er godt gennemvarm. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks.
  7. Saml ærtesalaten
    Vend ærterne med dressing og hakket purløg.
  8. Anretning
    Fordel fisk, kartofler og salat på tallerkener, og top med de ristede solsikkekerner.

Næringsindhold pr. portion (Skagenfoods tal)

598kcal
28.6 gprotein
42.5 gkulhydrat
32.5 gfedt

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 45