

Opskrift fra Skagenfood · uge 44
Thai panang style lakse-curry med spinat
⏱ 25 minutter👥 2 personerFisk & skaldyrThai
Retten er på Skagenfoods menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →
Sådan gør du
- Lad os starte medSkyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
- RisSkyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
- FiskSkær skindet af laksen, og kassér det. Del fisken i små stykker på ca 2 x 2 cm., kom dem i en skål, og vend dem med lidt fint salt. Lad fisken salte på køl til senere.
- SpinatFjern evt. de groveste stilke på spinaten. Skyl den grundigt i 2 hold koldt vand, og slyng den tør i en salatslynge.
- CurryKom lidt neutral olie i en tykbundet gryde, og varm den op til medium varme. Tilsæt karrypasta (pas på, den er STÆRK, så prøv dig frem), og rist igennem i et par minutter, uden at det brænder på. Kom kokosmælk og peanutbutter på, og lad det simre under omrøring i 2-3 min. Smag til med fish sauce samt lidt (rør)sukker og evt lidt citron eller limesaft (hvis du har det). Kom fisken og den skyllede spinat i, og vend forsigtigt rundt. Lad retten varme op lige til det koger igen, sluk da for blusset, vent 2 min., og servér. Du skal ikke røre for meget i det, så bliver det plukfisk.
- AnretningDrys med plukket koriander.
Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




