Opskrift fra Aarstiderne · uge 46
Bagt græskar med krydret fyld af quinoa, svampe og løg serveret med granatæblekerner og hvidløgssauce
⏱ 45 min.👥 2 personer
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa, frugt og grønt.
- Bagt græskarSkær evt. "bundspids" af græskarret, så det kan stå fladt på bordet. Skær en topring af græskarret langs sidernes højeste punkt, og tag låget af. Skrab kernerne ud af græskarret.
- Stil græskarret i et ildfast fad, og læg låget ved siden af. Bag græskar næsten mørt, 15-18 min.
- QuinoaKom quinoaen i en gryde med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 4 dl | 3p: 6 dl | 4p: 8 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
- Klargøring af øvrigt grøntSkær granatæble i seks både, og pil kernerne ud. Fjern evt. rester af hvide hinder. Hak løg groft. Hak rosmarinblade fint. Riv hvidløg fint.
- Græskar-fyldVarm en pande op, tilsæt olie, og steg svampene brunede ved høj varme, 2-3 min. Tilsæt løg og rosmarin, og steg i 1-2 min.
- Tilsæt den kogte quinoa, vend rundt, og krydr det hele med shawarma-krydderi.
- Tag græskarret ud af ovnen, og fyld det med quinoa-blandingen. Læg låg på, og bag græskarret i 10 min. Gem eventuelt overskydende fyld til servering.
- HvidløgssauceRør tahin med vand [1/2/3p: 2-3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.], og smag til med citronsaft og fintrevet hvidløg. Krydr med lidt salt.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.