Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Kuglehvede-otto med søde kartofler, stegte svampe og løg med tamari, peanuts og spidskål med fingerlimedressing

⏱ 30 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Skyl alt frugt og grønt.
  2. Kuglehvede-otto med søde kartofler
    Varm en sautérgryde op med lidt olie, og suatér søde kartofler i 2 min. Tilsæt kuglehvede og kogende vand [1p: ½ dl | 2p: ¾ dl | 3p: 1-1½ dl], og lad det hele snurre under låg, i ca. 10 min. De søde kartofler skal være så møre, at de koger let ud og jævner kuglehveden let.
  3. Spidskål med fingerlimedressing
    Skær spidskål i tern ca. 3x3 cm. Sørg for at løsne dem, så de ikke sidder sammen i lag, og kom dem i en salatskål.
  4. Halvér lime, og pres limesaften ned i en lille skål. Halvér fingerlime, og tryk de fine små perler ud i limesaften. tilsæt olie [1p: ca. ½-1 spsk. | 2/3p: 1-1½ spsk.], peber og lidt salt, og rør rundt. Vend dressingen sammen med spidskålen.
  5. Stegte svampe og løg med tamari
    Skær løg i tynde både. Hak peanuts groft.
  6. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg svampene brune på begge sider ca. 2 min. Tilsæt løg, og steg i ca. 3 min. ved middel varme. Vend løg og svampe med tamari, og smag evt. til med lidt salt.
  7. Kuglehvede-otto finish
    Hak hvidløg fint, og rør i kuglehvede-ottoen. Smag til med peber og salt, og spæd evt. til med lidt vand, hvis den virker tør.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46