Opskrift fra Aarstiderne · uge 36

Bagte søde kartofler, lilla gulerødder, figner og kikærter med basilikum, quinoa og spicy hummus

35 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub søde kartofler og gulerødder.
  2. Bagte søde kartofler og violette gulerødder (del 1)
    Flæk sød kartoffel på langs, og læg dem med den runde side nedad i et rummeligt ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir. Smør med en smule olie, og drys med lidt salt.
  3. Skær gulerødderne i 3 cm tykke skiver på skrå. Vend gulerødderne med lidt olie, krydr med lidt salt, og læg dem ved siden af de søde kartofler. Bag søde kartofler og gulerødder i 20 min.
  4. Quinoa
    Kom imens quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
  5. Bagte søde kartofler og violette gulerødder (del 2)
    Vend de kogte kikærter med lidt olie og lidt salt. Halvér figner. Tag fadet med bagt grønt ud efter 20 min, drys kikærterne over grøntsagerne, og læg fignerne indmellem. Bag det hele i ca. 10 min.
  6. Topping og tilbehør
    Bryd eller snit salaten i groft, og vend den med lidt olie og eddike i en skål. Krydr med salt og peber.
  7. Pluk basilikum forsigtigt. Kom hummusen i en skål.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 36