Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Børnenes Maddag: Burger med bøf af oksekød, BBQ-creme og sprødt grønt samt ovnkartofler med rosmarin

⏱ 35 min.👥 3 personerOksekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
  2. Ovnkartofler
    Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og pluk rosmarin over. Bag dem gyldne og møre i ovnen i 25-30 min.
  3. Grønt
    Skær tomat og agurk i skiver, og del salat i blade. Pil og skær rødløg i tynde skiver (se køkkentip). Kom på et fad til fyld.
  4. Tip: Når man skal skære tynde skiver, skal man lige koncentrere sig i det halve sekund, man placerer kniven på grøntsagen. Læg fire fingre på grøntsagens overflade, krog dem let, og lad dine nederste knoer hvile ind mod knivens flade side. Dine fingre styrer hvor kniven skal skære – og hvor tyk skiven bliver. Start med at gøre det langsomt og rigtigt. Når du er supergod, kan du begynde at gøre det hurtigt.
  5. Burgerbøffer og burgerboller
    Form farsen til 1 burgerbøf pr. person.
  6. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemtilberedt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
  7. Lun burgerboller i ovnen i 3-4 min.
  8. BBQ-creme
    Rør creme fraiche med BBQ-krydderi efter smag.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46