Opskrift fra Aarstiderne · uge 46
Burning love kartoffel-jordskokmos med kylling og palmekål-topping serveret med æblesalat
⏱ 30 min.👥 2 personerKylling & fjerkræ
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangSæt vand over til kartoffel-jordskokmos. Skyl alt frugt og grønt.
- Kartoffel-jordskokmosSkræl kartofler og jordskokker, og skær dem i grove tern. Kom dem i en gryde, dæk med kogende, usaltet vand, og kog dem helt møre, ca. 20 min. Hæld kogevandet i en beholder, og gem det til mosen.
- Mos de møre kartofler og jordskokker med en kartoffelmoser, et piskeris eller en stamper. Spæd til med kogevand, indtil mosen har en god, cremet konsistens. Smag til med peber og lidt salt.
- ÆblesalatSkær æble i kvarte, og fjern kernehusene. Skær derpå æblerne i tynde både. Træk timianbladene af stilkene, og hak bladene let.
- Vend æbler og halvdelen af timianen med lidt olie og lidt eddike i en skål. Smag til med peber, lidt salt og evt. mere eddike.
- Burning love toppingSnit palmekålen fint. Skær hvidløg i tynde skiver. Skær kylling i tynde strimler.
- Varm en pande op med lidt olie, og steg kylling smukt gyldenbrun på alle sider, 5 min. i alt. Vend palmekål med kylling, og steg i 3 min.
- Krydr med hvidløg, resten af timianen, peber og lidt salt.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.