Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Filet af gris, dijon-kartofler med grønkål og glaserede gulerødder

⏱ 30 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler. Skyl alt grønt.
  2. Dijon-kartofler
    Skær kartofler i ½ cm tykke skiver. Rib grønkål, og hak den groft.
  3. Kog kartoflerne 5 min. i en gryde med rigeligt, kogende vand. Tilsæt grønkålen, og kog kartofler og kål et par min., til kartoflerne er akkurat møre – vær over dem, så de ikke koger ud! Hæld vandet fra.
  4. Rør sennep [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] sammen med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og eddike [1p: 1-2 tsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.] i en rummelig skål. Vend kartofler og grønkål forsigtigt i dressingen, og smag til med salt, peber og evt. mere sennep og eddike.
  5. Filet af gris
    Varm en stegegryde op med olie [2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og brun kødet på alle sider, til det er smukt lysebrunt hele vejen rundt, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og skru ned til lavt blus. Lad kødet simre i endnu 8 min. under låg. Lad kødet hvile. 1p: Varm en lille pande op med ½ tsk. olie, og steg koteletten i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
  6. Glaserede gulerødder
    Skær løg i tynde både. Skræl gulerødder, flæk dem på langs, og skær dem i skiver a ½ cm let på skrå.
  7. Varm en sautérpande op med honning [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og lad den bruse op. Steg løgene 1 min. i honningen under omrøring. Tilsæt gulerødder, og steg i 1 min. Tilsæt forsigtigt 1-2 spsk. vand, og lad løg og gulerødder dampstege i 3-4 min., til gulerødderne er akkurat møre, og honningen ligger blank omkring løg og gulerødder.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46