Opskrift fra Aarstiderne · uge 41

Filet af gris med jordskokker og BBQ-glace // Friskbagt fladbrød med mozzarella, sorte oliven og hvidløg // Citronmarineret kålrabi

⏱ 35 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 41. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.
  2. Friskbagt fladbrød med mozzarella, sorte oliven og hvidløg
    Del pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt fladbrød på et meldrysset bord.
  3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fladbrødene 1-2 ad gangen ved middelhøj varme, til de er gennembagte og gyldne, 1-2 min. på hver side.
  4. Pluk mozzarella i grove stykker. Hak oliven groft.
  5. Fordel mozzarella og oliven på de lune brød. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt.
  6. Filet a gris med jordskokker og BBQ-glace
    Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg kødet under låg, til det brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. efter tykkelse. Krydr med salt og BBQ-krydderi undervejs.
  7. Skrub imens jordskokker, og skær dem i grove stykker. Lad bare skrællen blive på. Hak løg groft. Hak chili fint.
  8. Steg jordskokker og løg sammen med kødet i gryden de sidste 5 min.
  9. Tag det færdigstegte kød op af gryden, og lad det hvile på et skærebræt.
  10. Kom 1 spsk. eddike ved jordskokker og løg, og kog det af i et minuts tid. Tilsæt chili efter smag og ca. 1 dl vand eller vin. Læg låg på, og lad det simre, til jordskokkerne er møre, og væden er kogt ind til en glace.
  11. Skær kødet i tynde skiver, og vend det forsigtigt sammen med jordskokkerne i gryden. Smag til med salt og peber.
  12. Anret kød og jordskokker på et fad, og dryp glace fra gryden over.
  13. Citronmarineret kålrabi
    Skær skrællen af kålrabi. Skær kålrabi i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern, og anret dem på et stort fad.
  14. Rør 2 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. citronsaft sammen, og smag til med salt og peber. Hæld marinaden over kålrabien.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 5. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 41