Opskrift fra Aarstiderne · uge 42

Sprøde fiskefrikadeller med cremet ærtedip, dampet porre og dildkartofler

⏱ 30 min.👥 4 personerSvinekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler og porre. Skyl frugt og grønt.
  2. Kartofler
    Kog kartoflerne møre under låg i en gryde med rigeligt, gavmildt saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse. Afdryp.
  3. Dampet porre
    Skær top og bund af porre, og del porre i stykker a 7-8 cm. Skyl dem en ekstra gang.
  4. Damp porrerne helt møre under låg i en gryde med saltet vand, ca. 8 min.
  5. Urtedressing og ærtedip
    Blend imens yoghurt og dild sammen, fx med en stavlender, og smag til med salt og peber.
  6. Kog ærterne ca. 2 min. i en lille gryde med kogende vand. Afdryp ærterne, men gem ca. 1 dl af kogevandet.
  7. Blend ærterne med lidt af kogevandet, hvidløg og en klat smør, til konsistensen er lind og cremet. Smag til med citronsaft, salt og peber. Kom ærtedippen i en skål til servering.
  8. Fiskefrikadeller
    Varm en pande op, og tilsæt smør. Form fiskefarsen til små frikadeller på størrelse med valnødder, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 42