Opskrift fra Aarstiderne · uge 46
Fyldte tomater med ingrid-ærter og fetaost serveret med salat
⏱ 35 min.👥 2 personer
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 190°C varmluft, og skyl frugt og grønt.
- Fyldte tomaterSkær ca. 2 cm af toppen af tomaterne. Udhul tomaterne med en ske, men efterlad en god kant på ca. 1 cm. Placér de udhulede tomater i et ovnfast fad (skær evt. lidt af bunden, hvis tomaterne ikke kan stå oprejst).
- Hak løg, og skær ét fed hvidløg i tynde skiver. Hak tomattop og -fyld groft.
- Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt hakket tomat, ingrid-ærter og middelhavskrydderi, og kog op. Smag til med salt og peber.
- Kom fyldet i de udhulede tomater. Er der fyld tilovers, så bred det ud i fadet rundt om tomaterne.
- Smuldr fetaost over tomaterne, og bag dem 20-25 min. i ovnen, til de er helt møre, og fetaosten er bagt lysebrun.
- SalatSkær agurk i tern. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
- Vend agurk sammen med lidt citronskal, citronsaft og olivenolie i en skål. Smag til med salt og peber.
- YoghurtdressingRiv det resterende hvidløg. Smag yoghurten til med hvidløg, salt og peber.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.