Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Sprøde bagte ris med grønne bønner, stegte gulerødder og oliven

⏱ 30 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til linser. Skyl alt grønt.
  2. Sprøde bagte ris
    Vend de kolde kogte ris med lidt olie og ras el hanout, og fordel dem i et jævnt, tyndt lag på en bageplade med bagepapir.
  3. Bag risene sprøde og gyldne, ca. 20 min.
  4. Linser
    Kom imens linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
  5. Klargøring af grønt
    Nip enderne af de grønne bønner. Halvér bønner, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær løg og hvidløg i tynde skiver.
  6. Grønne bønner
    Kom de grønne bønner i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem i 4-5 min. uden låg. Afdryp, og kassér kogevandet.
  7. Stegte gulerødder
    Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder gyldne ved høj varme, 2-3 min.
  8. Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg og oliven, og steg, til gulerødderne er møre, 3-4 min. Smag til med salt og peber.
  9. Rør imens harissa med 1 spsk. olivenolie pr. person.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46