Opskrift fra Aarstiderne · uge 45

Grillet spidskål med misomayo, romesco-sauce og ristede mandler

⏱ 40 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til linser og chipotle. Skyl linser og grønt.
  2. Grønne linser
    Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
  3. Chipotle-chili og ristede mandler
    Skær stilk af chipotle-chili, kom chili i en lille skål, og dæk den med kogende vand. Lad den trække 5-10 min.
  4. Rist mandlerne gyldne i en tør pande, og hak dem groft.
  5. Klargøring af grønt
    Skær peberfrugt i strimler, og skær løg i tynde skiver. Skær spidskål i 6-8 både gennem stokken.
  6. Stegt peberfrugt og grillet spidskål
    Varm panden fra mandler op igen, tilsæt olie, og steg peberfrugt helt mør ved middel varme, 12-14 min. Krydr med salt undervejs.
  7. Varm en grillpande op. Pensl spidskål med olie, og grill den på skærefladerne, til den er brunet og mør, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber.
  8. Tilsmagning af linser
    Skub linserne lidt til side i gryden, og tilsæt lidt olie. Sautér løg møre, 3-4 min. Vend sammen, og smag til med salt og sort peber.
  9. Romesco-sauce
    Kom peberfrugt og chipotle-chili i et blenderglas, og blend det med en stavblender til en nogenlunde glat puré. Smag til med salt og limesaft.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 45