Opskrift fra Aarstiderne · uge 45

Stegt kuller serveret med karrysauce, ris, linser og stegt palmekål

⏱ 30 min.👥 2 personerFisk & skaldyr

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til ris og linser. Skyl ris, linser, frugt og grønt.
  2. Ris og linser
    Kom ris og linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Tjek om både ris og linser er møre, og lad dem evt. trække i vandet, hvis de skal have lidt mere. Hæld overskydende vand fra.
  3. Karrysauce
    Hak løg. Skræl gulerødder, og skær dem i grove tern. Skær æble i tern.
  4. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér løg, gulerødder og æble i ca. 4 min. Drys med 2 tsk. karry, og vend godt rundt.
  5. Hæld mælk i gryden, og spæd til med vand, så grøntsagerne er akkurat dækket af væske. Kog op under omrøring, og lad det hele simre mørt under låg i ca. 15 min. Rør af og til, så det ikke brænder på.
  6. Blend det hele til en jævn sauce. Spæd evt. til med vand, hvis puréen er for tyk – den skal have en god saucekonsistens (se køkkentip). Smag til med salt, peber, lidt citronsaft og evt. mere karry.
  7. Kuller og stegt palmekål
    Skær palmekål i stykker på 2 cm. Varm lidt olie op på en pande, og steg kålen i 3-4 min. Krydr med salt, og tag kålen af panden.
  8. Tjek fisken for eventuelle store ben. Varm panden op, og dryp med lidt olie, og steg fisken på skindsiden i ca. 6 min., eller til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk. Krydr med salt og peber.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 45