Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Kalkun i rød karry med kikærter, tomat og peberfrugt, ris og lime-agurk

⏱ 30 min.👥 2 personerKylling & fjerkræ

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
  2. Ris
    Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
  3. Lime-agurk
    Halvér agurk på langs, og skær hver halvdel i stykker skiftevis på 45 grader og lige over. Kom agurken i en skål, og dryp agurker med lidt olie og saften fra 1 limefrugt [1p: ½ lime]. Krydr med peber og lidt salt, og vend godt rundt.
  4. Kalkun og kikærter i rød karry
    Skræl gulerødder, og skær dem i tern a ca. 1 cm. Skær peberfrugt i tern. Del pak choy i blade, og skyl dem evt. en ekstra gang - der kan være jord på stilken ned mod roden. Skær tomater i både. Hak hvidløg fint.
  5. Varm en stor pande, wok eller stegegryde op, tilsæt lidt olie, og steg kalkun i 3 min. Tag kødet fra panden.
  6. Dryp evt. lidt olie på panden, og steg gulerødder, peberfrugt og pak choy i 2-3 min. Tilsæt tomater, hvidløg, kalkunkød, kikærter, rød karry-pasta og vand [1p: 1 dl | 2p: 1½ dl | 3p: 2 dl], kog forsigtigt op, og lad hele herligheden simre i 2 min.
  7. Smag til med salt og saft fra den anden limefrugt [1p: resten af limefrugten]. Smag evt. også til med lidt fiskesauce.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46