Opskrift fra Aarstiderne · uge 42

Mexi bowl med krydret oksekød og frisk agurkesalsa

⏱ 20 min.👥 2 personerOksekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til ris og majs. Skyl ris, frugt og grønt.
  2. Ris
    Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 8-10 min. Hæld overskydende vand fra.
  3. Majs og agurkesalsa
    Træk yderblade af majskolbe, og del kolben på midten. Skær agurk i små tern. Skær chili i tynde ringe, og gem til topping. Riv lidt limeskal, og halvér lime.
  4. Vend agurk sammen med lidt limeskal, -saft og salt.
  5. Kom majsene i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand tilsat salt. Kog dem i 4-5 min., og hæld vandet fra.
  6. Krydret oksekød
    Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet brunet ved middelhøj varme, 2-3 min.
  7. Tilsæt tex mex-krydderi, og steg i 2-3 min., eller til kødet er gennemstegt. Smag til med salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 42